
LYSLEVENDE
Lyslevende samtaler om livet, lyset og den feminine visdom.
Forfatter og spirituel mentor Stine Schou Kvistgaard inviterer dig med i en serie af samtaler, som blandt andet udforsker, hvordan vi kan leve et mere selvkærligt liv, hvad vi kan bruge vores feminine kvaliteter og spirituelle side til, og hvad vi selv kan gøre for at skrue op for det lys, vi har indeni.
Podcasten og videoserien er kommet til verden i forbindelse med udgivelsen af bogen Lyslevende.
Du finder podcasten på alle gængse podcasttjenester, på Youtube og på Stines hjemmeside www.stinekvistgaard.com.
God fornøjelse!
LYSLEVENDE
1. Fra Zombie til Lyslevende - Om podcasten og min egen historie
I denne første episode bliver du introduceret til podcasten Lyslevende, og du hører om min personlige historie om at gå fra at føle mig som en zombie til at føle mig meget mere levende i dag.
I episoden fortæller jeg blandt andet om mit store stressnedbrud i mit første job som kommunikationsdesigner på et reklamebureau, hvilket igangsatte en stor personlig udviklingsproces, og om hvordan jeg rejste mig derfra igen. Jeg deler også en række helt konkrete små ting, du selv kan gøre for at vække dig selv mere til live.
Se mere på www.stinekvistgaard.com
Hent den gratis meditation "Skru op for dit lys" her
Musik: Ketsa "All-here"